Fyrværkeri før jul

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

Skibevej 2 - 4930 Maribo

Telefon: 61 94 80 00

Kontoret er åben:

Mandag til torsdag kl. 8:00 - 15:30

Fredag kl. 8:00 - 12:30

CVR nr.: 35420908

EAN nr.: 5798007107109

 

www.112app.dk

Med Danmarks officielle 112 app kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere.

 

112 app'en er gratis.

Lolland-Falster

Brandvæsen

Logo Lolland-Falster Brandvæsen

Du må affyre fyrværkeri fra den 27. december til og med 1. januar.

 

Fyrværkeri må anvendes i seks dage om året

Danskerne må kun fyre raketter, batterier og heksehyl af i seks dage omkring nytår - fra den 27. december til og med den 1. januar. Resten af året er det forbudt at affyre raketter og tænde batterier – med mindre man er professionel fyrværker.

 

Fyrværkeri må sælges i perioden fra den 15.december til og med den 31. december.

De seks fyrværkeriråd

 

Når du anvender fyrværkeri, er det vigtigt at have en så sikker adfærd som muligt for at undgå ulykker.

Læs her de fem fyrværkeriråd, som er grundlaget for sikker omgang med fyrværkeri:

 

  1. Brug altid beskyttelsesbriller
  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser
  6. Transport af fyrværkeri

 

Herunder kan du læse udvidede forklaringer til de seks råd

 

Brug altid beskyttelsesbriller

Dette råd er det allervigtigste! Desværre havde kun 10% af de alvorligt tilskadekomne i nytåret 2013/14 beskyttelsesbriller på. Lige meget om du selv fyrer af eller bare er tilskuer, er det vigtigt at bære beskyttelsesbriller. Hvert år rammes mellem 200 og 300 personer af fyrværkeri eller dele af fyrværkeri. Fire ud af ti øjenskader sker på tilskuere. Desuden viser statistikken, at kun 20% af tilskuerne, der kommer til skade, har briller på.

 

Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri

Ulovligt eller hjemmelavet fyrværkeri kan eksplodere op i hovedet på dig. Derfor skal du kun anvende godkendt fyrværkeri. Hvis fyrværkeri er godkendt, har det et SIK-nummer eller et CE-mærke. Hvis ikke det har et SIK-nummer eller et CE-mærke, er fyrværkeriet ulovligt, og du må ikke anvende det. Derudover skal der medfølge en brugsvejledning på dansk, som angiver sikkerhedsafstanden til fyrværkeriet. Du må ikke indføre fyrværkeri til Danmark – altså tage fyrværkeri, du har købt i udlandet, med hjem til Danmark. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri.

 

Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden

1 ud af 4 fyrværkeriskader er håndskader. Fingre eller hele hånden kan blive sprængt sammen med skytset. Du skal behandle fyrværkeriet, som brugsanvisningen anbefaler – sæt raketten i en holder, sørg for, at batteriet står godt fast og lad solene ligge, mens du tænder. Hvis du holder tændt fyrværkeri i hånden, kan det nemt blive det sidste, du bruger hånden til.

 

Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet

Det er også vigtigt, at du ikke læner dig ind over fyrværkeriet, når du tænder det. Sørg for at have en tændpind, der ikke går ud, når det blæser og hold sikkerhedsafstanden, når fyrværkeriet er antændt. På alt godkendt fyrværkeri kan du læse, hvilken sikkerhedsafstand du skal holde til fyrværkeriet.

 

Gå aldrig tilbage til en fuser

Man kan ikke stole på en fuser! Den har én gang bevist, at der er noget galt, og så skal du være på vagt. Den kan gå af, når du mindst venter det. Lad den ligge i første omgang. Senere skal du sørge for, at den bliver fjernet, så der ikke er en anden, der kommer til skade. Brug evt. en skovl og en spand.

 

Transport af fyrværkeri

Du må transportere fyrværkeri med max. 5 kg NEM. NEM står for Netto Ekslosivstof Mængde og angiver, hvor meget krudt der er i fyrværkeriet. NEM-vægten skal stå på fyrværkeriet.

 

Fyrværkeri før jul

Test din viden "Brandparat" - et webbaseret kursus i brandsikkerhed.

 

Brandparat er et interaktivt, webbaseret kursus i at forebygge og håndtere brand.