”Pinsekaffen” på Maribo Torv er en årlig begivenhed, som har fundet sted i over 30 år. Det foregår pinselørdag, hvor Maribo Handelsstandsforening serverer kaffe og rundstykker, for alle der har lyst, mellem kl. 07.30 og 09.00. Lolland-Falster Brandvæsens frivillige brygger ca. 200 liter kaffe på et feltkomfur opstillet på torvet.
Medens kaffen og rundstykkerne bliver indtaget, er der underholdning med musik og sang.