Fortjensttegn for Lolland-Falster Brandvæsen

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

Skibevej 2 - 4930 Maribo

Telefon: 61 94 80 00

Kontoret er åben:

Mandag til torsdag kl. 8:00 - 15:30

Fredag kl. 8:00 - 12:30

CVR nr.: 35420908

EAN nr.: 5798007107109

 

Lolland-Falster

Brandvæsen

Logo Lolland-Falster Brandvæsen

Regelsæt for tildeling, brug og returnering af

”Fortjensttegn for Lolland-Falster Brandvæsen”

 

§ 1. Fortjensttegnet kaldes ”Fortjensttegn for Lolland-Falster Brandvæsen” og er præget i blankpoleret metal. Forsiden fremviser brandvæsnets våbenskjold omkranset af egeløv og er delvis belagt med en gylden lakering. Bagsiden bærer påskriften ”FORTJENT”.

 

Stk. 2. Enhver, der har fået fortjensttegnet tildelt, og som er uniformeret, bærer tegnet som angivet i de til enhver tid gældende uniformsreglementer m.v. Det bæres i et firfarvet bånd bestående af farverne fra Guldborgsund og Lolland Kommuners våbenskjolde. Farverne er en bred guldfarve i midten der flankeres på begge sider af en rød stribe i halv bredde, der igen flankeres på begge sider af en grøn stribe i halv bredde. Båndet afsluttes på begge sider af en blå stribe i halv bredde. Det er tilladt at bære tegnet til civil påklædning.

 

§ 2. Tildeling af fortjensttegnet sker efter skriftlig indstilling til Beredskabskommissionen for Lolland-Falster Brandvæsen, hvorefter kommissionen vurderer hver enkelt indstilling og træffer beslutning om tildeling. Uniformerede og/eller ansatte ved Lolland-Falster Brandvæsen, der er blevet tildelt tegnet, modtager tegnet i forbindelse med brandvæsnets nytårsparoler. Øvrige modtagere tegnet efter beslutning fra kommissionen.

 

§ 3. Fortjensttegnet kan tildeles enhver person, som har ydet en særlig fortjenstfuld og uselvisk indsats til gavn for det beredskabsmæssige arbejde på Lolland-Falster. Enhver kan indstille en anden person som modtager af tegnet. Indstillingen fremsendes, med udførlig begrundelse, til Beredskabskommissionen via Lolland-Falster Brandvæsen.

 

§ 4. Den, hvem fortjensttegnet er tildelt, beholder det til sin død, medmindre den pågældende gør sig skyldig i et sådant forhold, som ville have udelukket den pågældende fra at få fortjensttegnet tildelt. I så tilfælde skal det tilbageleveres til Lolland-Falster Brandvæsen.

 

Stk. 2. Når nogen, hvem fortjensttegnet er tildelt, afgår ved døden, indsendes det vedkommende tildelte fortjensttegn til Lolland-Falster Brandvæsen.

 

§ 5. Skulle nogen få kundskab om, at en modtager af fortjensttegnet, skulle have udvist en adfærd, der kunne gøre den pågældende uværdig til at beholde tegnet, skal dette straks meddeles Lolland-Falster Brandvæsen.

 

§ 6. Modtagere af fortjensttegnet, attesterer ved sin underskrift, ved modtagelse af tegnet at han eller hun er oplyst om ovenstående og indforstået med indholdet.

 

Vedtaget af

Beredskabskommissionen for Lolland-Falster Brandvæsen

Tirsdag d. 26. august 2014

 

John Brædder

 

formand for beredskabskommissionen for Lolland-Falster Brandvæsen

 

 

Fortjensttegn for Lolland-Falster Brandvæsen.

Lolland-Falster Brandvæsens

Fortjensttegn