top of page

OM OS

Lolland-Falster Brandvæsen er det fælleskommunale Redningsberedskab for Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Brandvæsnet blev til den 1. januar 2014, som en sammenlægning af Lolland Brandvæsen og Guldborgsund Redningsberedskab.

Vi er et såkaldt §-60 a. selskab, hvilket henfører til at vi er etableret som følge af §-60 i "lov om kommunernes styrelse"

Som brandvæsen skal vi sikre at borgere og virksomheder kan få den fornødne hjælp ved ulykker og akutte uheld i forhold til brand, redning og miljø.

Det er de to kommuners byråd, der fastlægger hvad der betragtes som "den fornødne hjælp" - det såkaldte serviceniveau for brandvæsnets virke. Serviceniveauet er beskrevet nærmere i brandvæsnets plan for risikobaseret dimensionering.

Lolland-Falster Brandvæsen dækker et landområde på ca. 1800 km2 og har ca. 600 km. kyststrækning. Der bor omkring 104.000 borgere på hele Lolland-Falster og der findes 15 brand- og redningsstationer til at yde den nødvendige hjælp.

bottom of page