Før det sker.

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

Skibevej 2 - 4930 Maribo

Telefon: 61 94 80 00

Kontoret er åben:

Mandag til torsdag kl. 8:00 - 15:30

Fredag kl. 8:00 - 12:30

CVR nr.: 35420908

EAN nr.: 5798007107109

 

www.112app.dk

Med Danmarks officielle 112 app kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere.

 

112 app'en er gratis.

Lolland-Falster

Brandvæsen

Logo Lolland-Falster Brandvæsen

Om du er virksomhedsejer eller ansat og virksomheden bliver ramt af en brand, så er konsekvenserne næsten altid store og uoverskuelige.

 

En brand medfører oftest store tab. Ikke kun tab af værdifulde løsøre og bygninger, men måske tab af indtægtsgrundlaget, grundet produktionsstop – Kunderne finder næsten altid en alternativ løsning og kommer de så tilbage som kunde igen? De fleste virksomheder er naturligvis dækket igennem deres forsikringer.

 

Men forebyggelse fremfor brandslukning, er altid et godt udgangspunkt.

 

Prøv at bruge 5 minutter på et lille tankeeksperiment:

Hvad vil der ske, hvis min arbejdsplads, blev ramt af en brand?

 

Måske er der noget på virksomheden som trænger til et eftersyn, så risikoen for brand mindskes og konsekvenserne ved en brand minimeres.

 

Som ejer eller driftsansvarlig på en virksomhed har du ansvaret og stor indflydelse på, hvor brandsikker din virksomhed og de ansattes hverdag er. Ofte er det små ting, der gør en forskel. Er du opmærksom på dem?

 

Spørg dig selv om:

  • I tilfælde af en brand, er vi nødt til at lukke virksomheden i flere dage? Og hvilke konsekvenser vil det så have?
  • Gør vi hvad vi kan, for at forebygge brand?
  • Er der en ansvarlig for brandsikkerheden i virksomheden?
  • Er vi tilstrækkeligt uddannet indenfor brandsikkerhed og brandforebyggelse?
  • Har vi de nødvendige instruktioner- er alle godt instrueret, så de virker?
  • Ved alle hvor brandslukkerene er placeret og hvad de forskellige typer skal anvendes til?
  • Ved de ansatte, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med svejsning, skæring og ved øvrig brug af åben ild?
  • Når vi alle er gået hjem, har vi sikret os, at elektriske apparater er slukket - hvad med kaffemaskinen?
  • Virker alle vores branddøre eller porte, der skal lukkes inden vi går hjem?
  • Bliver vores elektriske- og brandtekniske installationer efterset og kontrolleret efter retningslinjerne?
  • Bliver vores brandslukkere og slangevindere efterset og kontrolleret efter retningslinjerne?
  • Opbevarer vi de brandfarlige væsker og gasser på den rigtige måde?
  • Håndterer vi affald m.m. på den rigtige måde, er træpaller og affaldscontainere placeret for tæt på bygningerne?
  • Har vi indrettet egnede steder, hvor der må ryges? Og hvordan håndterer vi tømningen af askebægere?
  • Holder vi alle udgange frie og ryddelige?
  • Opretholder vi en ren og ryddelig arbejdsplads?

 

Spørg dig selv som ansat - ”hvis det nu er mig som opdager en brand”?:

  • Har jeg de nødvendige uddannelser?
  • Ved jeg hvordan jeg alarmerer mine kollegaer og brandvæsenet?
  • Ved jeg hvor slukningsudstyret er placeret og hvad de forskellige typer skal anvendes til?
  • Ved mine kollegaer, hvad de skal gøre hvis de opdager en brand?

 

Du/I er velkomne til at kontakte vores Forebyggende Afdeling som gerne kommer ud og lave en gennemgang af brandsikkerheden, vi vil komme med anbefalinger om hvad i kan/skal gøre for at øge brandsikkerheden og sætte fokus på brandforebyggelse i virksomheden.

Før det sker.

Test din viden "Brandparat" - et webbaseret kursus i brandsikkerhed.

 

Brandparat er et interaktivt, webbaseret kursus i at forebygge og håndtere brand.