Brandsyn.

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

Skibevej 2 - 4930 Maribo

Telefon: 61 94 80 00

Kontoret er åben:

Mandag til torsdag kl. 8:00 - 15:30

Fredag kl. 8:00 - 12:30

CVR nr.: 35420908

EAN nr.: 5798007107109

 

Lolland-Falster

Brandvæsen

Logo Lolland-Falster Brandvæsen

Et brandsyn er et lovpligtigt tilsyn af brandsikkerheden i en bygning, et lokale eller hos en brandfarlig virksomhed.

 

Formålet med brandsyn er, at:

  • Medvirke til, at krav til brandværnsforanstaltninger overholdes, således at risikoen for:
    • brande opstår, formindskes mest muligt,
  • at brande breder sig formindskes mest muligt,
  • at skader på personer, ejendom og miljø finder sted / formindskes mest muligt,
    • Der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
    • Brandvæsenet igennem rådgivning, information og motivation bidrager til en forståelse for, at kravene til brandværnsforanstaltninger overholdes.

     

    Hvem foretager brandsynet:

    Det er en Brandinspektør fra Lolland-Falster Brandvæsen, som foretager brandsynet. Brandinspektøren bære legitimation som er udstedt af Beredskabschefen på vegne af kommunalbestyrelserne i Lolland- og Guldborgsund kommune. Du kan læse mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside om retssikkerhed ved brandsyn – Link

     

    Påbud og forbud:

    Konstateres der mindre mangler ved et brandsyn, kan ejeren få et påbud om at bringe brandsikkerheden i orden. Konstateres der væsentlige mangler, kan der under visse forudsætninger nedlægges forbud mod at benytte stedet, indtil brandsikkerheden er bragt i orden.

     

    Undlader ejeren at efterkomme et påbud eller et forbud, skal Lolland-Falster Brandvæsen melde det til politiet.

     

    Lovgivning:

    Reglerne om brandmyndighedernes brandsyn er fastsat i bekendtgørelse nr. 175 af 25. februar 2008 om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler som ændret ved bekendtgørelse nr. 1424 af 14. december 2011. Bekendtgørelserne er fastsat i medfør af beredskabslovens § 4, stk. 2, § 36, stk. 1-3, § 36 a og § 70, stk. 4 og 5.

     

    Følgende er omfattet af reglerne:

    Ikke alle bygninger, lokaler eller virksomheder er omfattet af reglerne om brandsyn. Følgende er omfattet af bekendtgørelsen om brandsyn:

    • Fredede bygninger.
    • Hoteller og andre lignende steder med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser.
    • Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser.
    • Forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer.
    • Forsamlingslokaler til flere end 50 personer og højst 150 personer, hvor der er givet særlige driftsmæssige pålæg.
    • Undervisningsafsnit til flere end 150 personer.
    • Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende.
    • Butikker til flere end 150 personer.
    • Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, og hvor der givet driftsmæssige pålæg.
    • Brandfarlige virksomheder og oplag m.v. Det fremgår af beredskabslovens § 33, stk. 1 og stk. 2, nr. 2.
    • Brandfarlige virksomheder, oplag og bygninger m.v., hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at der skal træffes konkrete foranstaltninger. Det fremgår af beredskabsloven § 34, stk. 2 eller § 35, stk. 3.

     

    Hvem har ansvaret for, at ansøge /anmelde en brandsynspligtig virksomhed?:

    Ejeren, brugeren eller en af disse udpeget driftsansvarlig person, skal inden virksomheden tages i brug, ansøge om tilladelse, hvis virksomheden er omfattet af reglerne for brandsyn - Se yderligere vedr. ansøgning og anmeldelse af en brandsynspligtig virksomhed her->

     

    Digitale brandsyn:

    Efter brandsynet vil virksomheden og/eller den driftsansvarlige modtage en brandsynsrapport. Brandsyns-rapporten beskriver hvilke eventuelle fejl og mangler Brandinspektøren har konstateret på brandsynet.

     

    Lovpligtige brandsyn foretages som hovedregel efter en forudgående aftale. Kun i særlige tilfælde sker brandsynet uanmeldt.

    Brandsyn.