Brandvæsenets adgangs- og tilkørselsmulighed.

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

Skibevej 2 - 4930 Maribo

Telefon: 61 94 80 00

Kontoret er åben:

Mandag til torsdag kl. 8:00 - 15:30

Fredag kl. 8:00 - 12:30

CVR nr.: 35420908

EAN nr.: 5798007107109

 

Lolland-Falster

Brandvæsen

Logo Lolland-Falster Brandvæsen

 

Formål:

Disse retningslinjer er udarbejdet i overensstemmelse med Bygningsreglementet, om adgangs- og tilkørselsarealer og arealer til redning og brandslukning, samt under hensyntagen til Lolland-Falster Brandvæsens køretøjer, hjultryk og drejeradier.

 

Lovhjemmel:

I medfør af Bygningsreglement 2015 (BR15), kap. 2.4.3 stk. 4 og kap. 5.6, skal det sikres, at brandvæsenets bærbare stiger skal kunne føres frem til redningsåbningerne (vinduerne).

Hvis underkanten af redningsåbningerne i øverste etage er mere end 10,8 m over terræn (normalt svarende til 3. sal), skal brandvæsenets kørbare stige/lift kunne føres frem til de krævede redningsåbninger. Figur 1.

 

Regler for arealer til redning og slukning ved bygninger omfattet af bygningsreglementet.

Ved arealer til redning og slukning forstås i disse retningslinjer, tilkørsels- og adgangsveje til fremføring af brandvæsenets køretøjer, stiger og brandslukningsmateriel.

 

Regler for brandveje:

  1. Brandslukningsmateriel skal kunne føres frem til enhver dør til det fri. Der må højst være 40 m fra dørene i bygningen målt i ganglinjen, til en tilstrækkelig bred befæstet kørevej (brandvej). Figur 2.

 

  1. Kørevejen skal have en bredde på mindst 2,8 m, med stigning eller fald på max. 1:10. Der skal være en friholdt bredde på mindst 0,3 m på hver side af brandvejen. Figur 2.

 

  1. Brandvejen skal anlægges frem til en afstand af højst 10 m fra stigrørstilslutninger. Figur 2.

 

  1. Brandvejen må ikke camoufleres men skal tydelig fremtræde som køreveje, f.eks. med afmærkning i form af kantstene, pullerter etc.. Skiltning af brandveje skal udføres i overensstemmelse med DS 734.1 og DS/EN ISO 7010. Figur 4.

 

  1. Brandvejen skal befæstes således, at det kan optage et akseltryk på 12 ton og køretøjer med en totalvægt på 24 ton, samt en punktlast på 15 ton på 30 x 60 cm hvor brandvæsenets kørbare stige/lift skal anvendes.

 

  1. Svingende tilkørselsveje til brandveje, skal af hensyn til brandvæsenets køretøjer, anlægges med en ydre drejeradius på mindst 12 m. Figur 4 og Figur 5.

 

  1. Porte, bomme og lignende i adgangsvejen må kun aflåses efter nærmere anvisninger fra Lolland-Falster Brandvæsen, jf. betingelser for nøglebokse.

 

  1. Brandveje skal vedligeholdes forsvarligt, holdes frie og ryddelige, herunder holdes ryddet for sne.

 

  1. Brandveje må ikke anvendes til parkering jf. færdselsloven (Administreres af politiet).

 

  1. Porte og gennemkørsler ved bygninger skal have en fri bredde på mindst 2,8 m med en friholdt areal på mindst 0,3 m på hver side samt en frihøjde på mindst 3,8 m. Porte og gennemkørsler i bygninger skal udgøre selvstændige brandsektioner. Porte og gennemkørsler kan kræves udført med en større fri bredde.

 

Regler for adgangsveje:

  1. Brandvæsenets bærbare stiger skal kunne føres frem til redningsåbningerne.

 

  1. Passage eller gennemgang for fremføring af bærbare stiger og slukningsmateriel skal have en fri bredde på mindst 1,3 m og en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn. Passage eller gennemgang i bygninger skal udgøre selvstændige brandsektioner.

 

  1. Langs bygningers facade med redningsåbninger, skal der være arealer i en bredde på mindst 2,0 m for opstilling af brandvæsenets håndstiger. Arealet skal anlægges 2,0 m fra facaden. På arealet må der ikke anbringes genstande eller udføres beplantninger, der kan være til gene for opstilling af håndstiger. Figur 2.

 

Bygninger hvor underkanten af redningsåbning i øverste etage er mere end 10,8 M over terræn.

1)Ved bygningen skal der anlægges et mindst 6,0 m bredt brandredningsareal udformet, så brandvæsenets kørbare stiger kan føres frem til de krævede redningsåbninger. Stigning / fald på arealet må max. Være 1:20. Figur 2.

 

2)Brandredningsarealet skal anlægges således, at den inderste kant ligger 2,5 m til 6,5 m fra bygningen. Figur 2.

 

3)Hvor adgang til trappe foregår ad altangange, skal der være mulighed for rejsning af brandvæsenets stiger til enderne af altangangene.

 

Forhold omkring aflåsning af tilkørsels- og adgangsveje.

  1. Ønskes en tilkørsels-eller adgangsvej aflåset, skal der indgås en skriftlig aftale med Lolland-Falster Brandvæsen om etablering af nøgleboks el. lignende.

 

  1. Det er kun Lolland-Falster Brandvæsen der kan låse disse nøglebokse op.

 

  1. Nøglebokse kan overvåges af alarmfirma.

 

  1. Der skal udføres en tegning i et passende format, udvisende:
    • Tilkørselsvej(e)
  • Låger og porte
  • Andre forhindringer, f.eks. grøfter mm.
  • Hegn
  • Nøgleboksens placering, tegningsmaterialet indsendes for godkendelse.

     

    Bilag:

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Figur 1. Max højde på brandvæsenets bærbare og kørebar stiger.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Figur 2. Brandredningsareal for brandvæsnet.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Figur 3. Brandredningsareal for brandvæsnet.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Figur 4. Eksempler på skiltning af brandveje.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Figur 5. Svingende tilkørselsveje til brandveje rundt om bygning.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Figur 6. Svingende tilkørselsveje til brandveje.

    Figur 1.  Max højde på brandvæsenets bærbare og kørebar stiger. Kilde: Eksempelsamling om brandsikring.
    Figur 2. Brandredningsareal for brandvæsnet.
    Figur 3. Brandredningsareal for brandvæsnet.
    Figur 4. Eksempler på skiltning af brandveje.
    Figur 4. Eksempler på skiltning af brandveje.
    Figur 4. Eksempler på skiltning af brandveje.
    Figur 5. Svingende tilkørselsveje til brandveje rundt om bygning.
    Figur 6. Svingende tilkørselsveje til brandveje.

    Brandvæsenets adgangs- og tilkørselsmulighed.

    www.112app.dk

    Med Danmarks officielle 112 app kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere.

     

    112 app'en er gratis.