Retningslinjer for aflåsning af porte og låger.

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

Skibevej 2 - 4930 Maribo

Telefon: 61 94 80 00

Kontoret er åben:

Mandag til torsdag kl. 8:00 - 15:30

Fredag kl. 8:00 - 12:30

CVR nr.: 35420908

EAN nr.: 5798007107109

 

Lolland-Falster

Brandvæsen

Logo Lolland-Falster Brandvæsen

 

Aflåsning af adgangsarealer i Lolland og Guldborgsund kommune kan normalt finde sted, såfremt der etableres nøgleboks/cylinderboks/hængelås.

 

Vilkår for etablering af nøgleboks i Lolland og Guldborgsund kommune:

 

  1. Til Lolland-Falster Brandvæsen skal der fremsendes udfyldt skema, oversigtsplan i passende format, tydelig angivet placering af nøgleboks og til hvilke låge(r)/port(e) nøglen passer til samt ved elektriske porte en beskrivelse af nødbetjening af port i tilfælde af strømsvigt.

 

  1. Cylinderen skal være af en speciel type, som skal passe til vores nøglesystem – Oplysninger om type kan fås ved henvendelse til Lolland-Falster Brandvæsen.

 

  1. Cylinderen skal indleveres/sendes til Lolland-Falster Brandvæsen for kodning til vores nøglesystem.

 

  1. Montage skal foretages af egne håndværkere.

 

  1. Sikring af nøgler i nøgleboksen er Lolland-Falster Brandvæsen uvedkommende.

 

  1. Nøgleboks/cylinderboks/hængelås til elektronisk nøgle skal placeres i en højde mellem 1,0 og 1,3 meter.

 

  1. Ved/på nøgleboks/cylinderboks/hængelås skal opsættes et ca. 5 × 5 cm stort skilt med brandsymbol (hvid halvmåne) på rød baggrund, alternativt et rødt skilt med hvid skrift ”BRANDVÆSENET” med en skriftstørrelse på mindst 25 mm. Skiltet skal udføres efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

 

  1. Af hensyn til indsatspersonalets adgangsforhold i tilfælde af brand, skal der placeres ét sæt nøgler til lågenport(e) i den udvendige nøgleboks. – Vi anbefaler endvidere at der placeres nøgler til virksomheden i nøgleboksen. (hvis nøgleboksen er etableret ifbm. et ABA-anlæg, så skal der være nøgler i nøgleboksen til hele det overvåget område).

 

  1. Placeringen af nøgleboksen skal aftales med Lolland-Falster Brandvæsen.

 

  1. Når nøgleboks/cylinderboks/hængelås er etableret, skal Lolland-Falster Brandvæsen kontaktes for placering af nøgler og kontrol af korrekt placering og virkemåde.

 

Økonomi:

  1. Udgiften til nøgleboksens etablering påhviler alene bygningens ejer.

 

ANSVAR:

  1. Bygningens ejer er alene ansvarlig for at nøglerne i nøgleboksen passer til porten under alle forhold.

 

  1. Sikring af nøgler i nøgleboksen er Lolland-Falster Brandvæsen uvedkommende.

 

  1. Ethvert ansvar for, på hvilken måde anden parts vagtcentral reagerer, på alarmer fra overvågede nøglebokse, er Lolland-Falster Brandvæsen uvedkommende.

 

Retningslinjer for aflåsning af porte og låger.

www.112app.dk

Med Danmarks officielle 112 app kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere.

 

112 app'en er gratis.